Mælkeallergi – ikke til besvær!

16 nov
Spildt mælk

Spildt mælk

Jeg har aldrig kunnet lide at ligge andre til last – faktisk ud i en sådan udstrækning, at jeg hellere ville gå en stor omvej og sige pænt nej tak, end at andre skulle tage særlige hensyn til mig. Hidtil har det ikke været noget problem for mig – det har bare været indgroet.

I vores familie har vi faktisk altid sørget for ikke at skulle være til besvær for andre – helt ned i retorikken er det fastlagt “Nej-nej, DET skal I ikk’ da!”

Når så en udfordring som en allergi dukker op og viser sit udfordrende fjæs i børnefamilien, hvor det ikke kun er eget skind man plejer og passer på, må de indgroede mønstre vige og gøre plads til ændringer.

Det var jeg ikke helt klar over til at starte med. For når ting er indgroede og ligger på rygraden, så handler de helt automatisk og det har desværre været kendetegnende for den første del af vores rejse med mælkeallergi.

Der ER faktisk ikke noget værre end at være til besvær for andre – eller bare at føle sig til besvær. Og det et langt hen af vejen det vi har forsøgt at skåne mælke-allergi-drengen for. Altså det at føle sig til besvær for andre…men twistet her er jo så, at drengen jo ikke føler sig til besvær… det er moren og faren der gør det. Han kan sagtens sidde til en børnefødselsdag og sige: “Er der mælk i? Ja, for så skal jeg altså ikke have noget!”.

Det jeg forsøger at skrive mig frem til er, at vi i den første del af rejsen har ladet mælk få indpas… Og det er overhovedet ikke en rar fornemmelse at sidde med bagefter. Den får indpas når vi står et sted, hvor det vil være til besvær for andre eller når Drengen har risiko for at føle sig udenfor. Og undskyldningen for os har været at “Hans reaktion er jo ikke så slem” og så får han bare et ordentlig skud dråber (Snuron – homøopatiske dråber) til at tage det værste.

Problemet med mælkeallergi er bare, at det er en ALLERGI. Og man kan ikke lade mælken komme på besøg ind imellem. For bare sporet af mælk er nok til at fremkalde en allergisk reaktion. Så vi kan ikke gå på kompromis – vi kan ikke tage fridage og lade mælkeschokolade og varm kakao komme på besøg, uden der er konsekvenser.  Og vi HAR fundet ud af, at det er os selv vi pleaser ved hidtil, at have taget disse fridage og ikke været konsekvente omkring allergien… Men som sagt så mange gange før – så er det en rejse, hvor udviklingen nogle gange sker i ryk.

Så det er blevet tid til konsekvens – og det er der vi er kommet til nu! Vi har udfaset mælken i vores egen families dagligdag – og nu skal vi bare kunne være i resten af verden, uden at føle os til besvær… og nøglen er madpakker!

I fryseren ligger der mælkeproduktffri chokolademuffins, kage og boller, som er klar til næste fødselsdag eller festlig lejlighed. I skolen står der en madkasse med vingummi-poser til når der skal deles noget ud i klasse – jeg kan rapportere om at Dumleslikpinden er ultrahot ligenu. Og så generelt er der pakket lidt ekstra i tasken, når vi skal på tur ud i det blå!

Så rejsen er lang og der er op og nedture og erfaringer man må gøre sig undervejs – og man lærer hele tiden og er bare mennesker:)

(bla, bla, bla .. mælkeallergi stinker!)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: