Arkiv | Lækre links RSS feed for this section

Arne & Carlos

11 nov

Arne & Carlos strikker!

De bor i Norge og har reformeret vores syn på hvem de strikkeglade er. Det er nemlig ikke kun kvinder der står på tærsklen til at blive mødre og deres egne mødre – det er nemlig også disse to norske mænd. Det skal dog også lige siges at der er andre mænd end disse to norske der strikker. Min mors fætter Georg er også en habil strikker – han har strikket mangt en sweater i sit lange liv:)

Arne & Carlos

Arne & Carlos

Men disse to mænd bor altså i Norge og har taget strikkekunsten til sig og har skabt en helstøbt ikonistisk (!) stil. De strikker kugler – kugler til enhver lejlighed. Og den absolutte “must-have” i julen 2013 er bestemt deres julekugle.

Og de er helt klart spot-on rent trendmæssigt. De rammer lige præcist det vi søger lige nu – det originale og taktile design, hvor vi kan se og føle det unikke og narturlige.

Arne & Carlos' christmas balls

Arne & Carlos’ christmas balls

Smut ind forbi deres website og lad dig inspirere af deres helt unikke stil!

http://www.arne-carlos.com/

Reklamer

Fortryd køb i AppStore

27 okt

Jeg må indrømme at jeg, op til flere gange,  har rystet lidt på hovedet af de forældre, der pludselig kan fortælle at der er røget lidt af budgettet, fordi junior har været igang med at købe ind i en appstore. Det kan være små beløb, men det kan faktisk også være ret store beløb helt op til flere tusinde kroner. I min optik er det jo helt klart et spørgsmål om ordentlig opdragelse af de små, når de sidder der med din Iphone eller Ipad’en. Og faktisk har jeg også meget lidt til overs for de forældre der helt carefree overdrager deres devices til deres små børn – det er jo altså elektronik til flere tusinde korner der ligges i hænderne på dem..

born med ipad

Barn med Ipad

Og ja, jeg dømmer hårdt… og nu faldt dommen så på mig selv…

Helt carefree overdrager jeg nemlig dagligt min Iphone til sønikkes brug, hvilket har resulteret i at jeg abonnerer på adskillige østeuropæiske youtube-brugere der lægger tegnefilm op med et heltigennem uforståeligt sprog. Der er kategorier der rykker sig rundt og ting der forsvinder  (GID FOLK DOG BARE VILLE OPDRAGE PÅ DERES BØRN!). Men i går nåede det alligevel et andet niveau. Drengen havde været inde og bruge lidt at mors dankort på at accesorize et pingvinspil – og ja, det er da fedt med 400.000 super coins – det er jo så mange at man kan spilde af dem…

400.000 Supercoins

400.000 Supercoins

Så jeg blev i går en af dem der sidder og kigger på fakturaerne og ryster på hovedet og siger “det kan simpelthen ikke passe” . To fakturaer på hver 129,- for supercoins…

Nu er jeg jo den der nægter at betale for apps, for jeg synes det er minimalt hvad man får ud af dem. Så at betale 258,- for 400.000 supercoins, må jeg indrømme at jeg synes er lige i overkanten.

Og når man læser i betingelserne i app-store, ser det ud til at pengene er tabt – eller ikke helt, for jeg har jo stadig 400.000 supercoins!

Men med lidt hjælp fra IT-helten fandt jeg frem til denne fremgangsmåde “Den ultimative guide: Fortryd køb i Appstore/Itunes og få dine penge retur som Daniel har strikket sammen – og tak til ham! Nu krydses der fingre i håbet om at få ombyttet min supercoins til menneskepenge.

Den ultimative guide

Den ultimative guide

Og til alle jer jeg alt for længe har hånet i mit stille sind – Undskyld, men jeg vidste jo ikke at jeg var ‘en af jer..:)

Design-duoen BROSMIND

25 okt

Follow my blog with Bloglovin

Brosmind, Barcelona

Brosmind, Barcelona

For nogle uger siden var jeg så heldig at deltage i et seminar (We love graphic design, Bremen) hvor design-duoen Brosmind fra Barcelona var forelæsere. Jeg er tidligere stødt på dem i  diverse artikler, så jeg glædede mig til at opleve dem i virkeligheden. Og jeg var mange ting på én gang – blæst væk, kultursnobbet, overrasket og dybt underholdt! Disse to fantastisk bramfri og grænseløst kreative sindsyge spaniere, har en hel del ting de skal udrette.

Brosmind

Brosmind

De og deres designideer er helt udover kanten og SÅ barnlige og de kalder på noget dybt i mig – det der med ikke at stoppe, bare fordi normerne siger at man skal – nej, den skal længere ud, LÆNGERE ENDNU!! De fortsætter og man kan mærke at de leger sig igennem det – det er helstøbt og simpelthen skidesjovt!
Brosmind

Brosmind Car

Tjek dem ud – de er som to ivrige hundehvalpe og geniale!

Direkte link til deres website

http://www.brosmind.com/

Brosmind

Brosmind

Mærk byen – et grønt initiativ!

30 aug

“Mærk byen – Urban Greenhouse”
Fælleshaver skaber fællesskaber – og det gør de i Horsens. Byen har blandt andre tiltag taget det grønne til centrum og gjort det fælles. Små drivhuse står frit placeret og alle er velkomne til at deltage – om folk gør det, ved jeg intet om. Men det er muligt at snuppe sig en tomat derfra og så kan man jo lige vande lidt med vandkanden, når drivhusdøren alligevel står åben. Jeg er ligeglad med at det både er hipt og en dille – det er grønt og det er godt nok!

Mærk byen 2013

Mærk byen 2013

Mærk byen 2013

Mærk byen 2013

IKEA-hacking!

19 maj

“IKEA har desværre oplevet et enormt fald i deres salg de seneste måneder. Faldet har været så markant at IKEA-varehusene på verdensplan, har stået tomme, og den multinationale kæde har set sig nødsaget til at dreje nøglen om og med øjeblikkelig virkning stoppe al salg”

Det er selvfølgelig løgn det hele og fuldstændigt urealistisk – og dog. Efter jeg læste en artikel i dagens Politiken, der omhandler 3D-printeren og fremtidsvisionerne for denne, synes IKEAs føromtalte skæbne pludseligt ikke så fuldstændigt urealistisk.

3D-prineren har gennemgået den samme bombastiske udvikling som mobiltelefonen og er nu på det stadie, hvor det er muligt at printe ting i 3D ude i de private hjem. Prisniveauet er raslet ned, så det nu også er muligt for menigmand at få fingrene i den. Men hvad åbner det så af muligheder?

Du kan nu selv producere dine egne simple dimser og fra nettet kan du downloade simple til lettere komplekse opskrifter på det meste – alt fra simpelt legetøj til pistoler. På dette site kan du tilgå en masse forskellige opskrifter: http://www.thingiverse.com/ Og ja, jeg skrev pistoler! En Ung mand fra USA skulle efter sigende have produceret sign egen velfungerende pistol på sin hjemmeprinter.

iphonecase printet in 3D

Iphonecover printet i 3D

Personligt kan jeg godt frygte fremtidsudsigterne en smule – for hvis vi selv kan producere de dimser vi skal bruge, vil det så ikke betyde at mange virksomheder må dreje nøglen om, såfremt de ikke forstår at følge med og reformere i tide? Og så kan jeg godt sætte spørgsmålstegn ved mennesket selv… jeg synes nemlig vi til tider har vist at vi netop ikke kan styre det, når vi har for meget selvbestemmelse og nul restriktioner. Og i en verden med op til flere der kunne have tendens til at ligne den unge mand fra USA.. tjaeh…

Hvis du har lyst til at læse mere, kan jeg anbefale Matias Søndergaards blog på Ingeniøren http://ing.dk/blogs/mig-og-min-3d-printer

 

 

issuu.com

24 nov

Det lækreste sted for folk med hang til magaziner – ja, og klart til dem der slet ikke kan få nok:)

opslag i magazin

Besøg magasinet her – på www.issuu.com

 

Og så lige det fantastiske billede:)

 

Lækre designlinks – du IKKE må gå udenom!

20 sep

Her er lige lidt forskellige links til de grafisk orienterede – guf til den evige søgen efter de skønneste visuelle:)

Fontdesigner Wim Crouwel – helt vildt sej og lidt gammel – men stadig sej – hollænder!

Wim Crouwel New Alphabet

Wim Crouwel New Alphabet

http://danskdynamit.com/person/wim-crouwel

En fysisk fontshop i Kbh – det er altså ret cool!

https://playtype.com/

Zetta font

Zetta font

Og dette site er jo SÅ fedt www.demilked.com – masser af skønne og uhyggelige ting. Masser af grafik og do’s and donts:) Især de gamle reklamer er værd at bruge lidt tid på!

pep

Hvad fatter gør.....

Og så endelig et dejligt fontbib med gratis fonte – også til offentlig brug:)

http://www.fontsquirrel.com/