Tag Archives: madpakken

Opskrift :: Falafler

29 nov

En hurtig én til aftensmaden – og husk at lave nok, så der også er til madpakken!

Falafler

Falafler

De er gode i pitabrød, pandekager eller som erstatning for kødet til aftensmaden. I madpakken er de et dejligt alternativ til f.eks. dunser.

Ingredienser:
1 dåse øko kikærter (eller nogen man har sat i blød aftenen forinden – må indrømme at jeg sjældent når det)
2 små æg
1 spsk. tahin
1 spsk. stødt spidskommen
1 fed hvidløg
1 dl havregryn
1/2 dl rasp (kan udelades)
1/2 løg
salt/peber

  1. Stavblend hele herligheden – og hvis det bliver for tyndt, så tilsæt mere havregryn. Det skal have fars-konsistens
  2. Steg på panden til de er dejligt gyldne og sprøde – eller bag dem i ovnen ved ca. 200 grader i 20-25 min.

Velbekomme 🙂

Reklamer

Grove pølsehorn

16 maj

Så er det pølsehornstid – og det er groft!

pølsehorn

pølsehorn

Her er til ca. 15-20 stk med halve pølser.

4 dl lunkent vand
25 gr. gær
5 spsk olivenolie
1 tsk salt
1 spsk sukker
150 gr. fuldkorns hvedemel/grahamsmel
550 gr hvedemel

 

FREMGANGSMÅDE

  • Rør gær ud i det lillefingerlunkne vand
  • Tilsæt olie, salt og sukker
  • Rør fuldkornsmelet i og derefter hvedemelet lidt af gangen
  • Dej sammen i røremaskine i min. 5 minutter eller ælt det godt (min. 200 tag)
  • Lad dejen hæve i min. 30 min meget gerne længere
  • Rul dejen ud og i aflange baner og skær trekanter ud, som du ruller pølserne ind i
  • Bag midt i ovnen i 10-12 min. ved 200 grader – alt efter hvor hårdt din ovn bager
  • Spis dem!
Pølsehorn testet af virkeligheden

Der testes pølsehorn!

Er fryseegnet og gode til madpakken – testet af børnefamilien:)

VELBEKOMME!