Tag Archives: mælkefri

Opskrift :: Drømmepandekager

28 nov

Disse pandekager er lynhurtige at smække sammen – og så er de megasunde!
Uden sukker, mælkeprodukter og mel – en allergikers drøm .. altså pånær dem der ikke kan tåle bananer!
De kan spises med det samme, men kan i den grad også bruges til madpakken.

Sunde proteiner, sunde kulhydrater – men smager gennemsyndigt!

Drømmepandekager

Drømmepandekager

Ca. 15 stk på str. med en hånd.

Ingredienser:
2-3 æg
1,5 dl havregryn
Et drys vanillepulver
En knivspids salt
3 modne bananer

Kokosolie til stegning
Saft fra en appelsin

  1. Stavblend alle ingredienserne
  2. Steg dem på panden i kokosolie (du kan også bruge andet olie – men så går du glip af den dejlige kokossmag). Der kan være 3 stk. på panden af gangen.

Spiser du dem med det samme, smager de skønt hvis du hælder lidt friskpresset appelsin over pandekagerne.

Velbekomme 😉

Reklamer

Grissinier

18 aug
GRISSINIER

GRISSINIER

De er så nemme at have med at gøre og de passer lige i madpakken (hvis du bager dem i den rigtige størrelse ;)). Og hvis du opbevarer dem, efter afkøling, i en kagedåse eller lign. så holder de sig sprøde i lang tid. Det er til ca. 4 plader grissinier.

De passer også godt til den lille sult med lidt tapenade, hummus, pesto eller lign.

Ingredienser:
4 dl lunken lillefinger varmt vand
25 gr. gær
5 spsk olivenolie
1 tsk salt
600 gr hvedemel
150 gr groft mel (fuldkornshvedemel, grahams el. lign.)
Sesam og birkes frø

  1. Udblød gæren i det lillefinger-lunkne vand
  2. Tilsæt olivenolie og salt og rør rundt.
  3. Tilsæt det grove mel og rør rundt.
  4. Tilsæt hvedemelet. Efterlad lidt til udrulning.
  5. Ælt min. 200 tag eller 5 min. på maskine.
  6. Lad dejen hæve tildækket i mindst 30 min. et lunt sted.
  7. Del i 4 klumper og rul ud.
  8. Strø to med sesam eller birkes og rul frøene ned i dejen.
  9. Skær som på billedet med ca. 1 cm afstand.
  10. Bag midt i ovnen ved 200 grader varmluft i 15-17 min alt efter hvordan din ovn bager.
  11. Tag dem ud og afkøl inden de lægges i kagedåse

Grissiner

Besøg også Madpakken på facebook for flere madpakkeideer 🙂

Velbekomme 🙂

Mælkeallergi – ikke til besvær!

16 nov
Spildt mælk

Spildt mælk

Jeg har aldrig kunnet lide at ligge andre til last – faktisk ud i en sådan udstrækning, at jeg hellere ville gå en stor omvej og sige pænt nej tak, end at andre skulle tage særlige hensyn til mig. Hidtil har det ikke været noget problem for mig – det har bare været indgroet.

I vores familie har vi faktisk altid sørget for ikke at skulle være til besvær for andre – helt ned i retorikken er det fastlagt “Nej-nej, DET skal I ikk’ da!”

Når så en udfordring som en allergi dukker op og viser sit udfordrende fjæs i børnefamilien, hvor det ikke kun er eget skind man plejer og passer på, må de indgroede mønstre vige og gøre plads til ændringer.

Det var jeg ikke helt klar over til at starte med. For når ting er indgroede og ligger på rygraden, så handler de helt automatisk og det har desværre været kendetegnende for den første del af vores rejse med mælkeallergi.

Der ER faktisk ikke noget værre end at være til besvær for andre – eller bare at føle sig til besvær. Og det et langt hen af vejen det vi har forsøgt at skåne mælke-allergi-drengen for. Altså det at føle sig til besvær for andre…men twistet her er jo så, at drengen jo ikke føler sig til besvær… det er moren og faren der gør det. Han kan sagtens sidde til en børnefødselsdag og sige: “Er der mælk i? Ja, for så skal jeg altså ikke have noget!”.

Det jeg forsøger at skrive mig frem til er, at vi i den første del af rejsen har ladet mælk få indpas… Og det er overhovedet ikke en rar fornemmelse at sidde med bagefter. Den får indpas når vi står et sted, hvor det vil være til besvær for andre eller når Drengen har risiko for at føle sig udenfor. Og undskyldningen for os har været at “Hans reaktion er jo ikke så slem” og så får han bare et ordentlig skud dråber (Snuron – homøopatiske dråber) til at tage det værste.

Problemet med mælkeallergi er bare, at det er en ALLERGI. Og man kan ikke lade mælken komme på besøg ind imellem. For bare sporet af mælk er nok til at fremkalde en allergisk reaktion. Så vi kan ikke gå på kompromis – vi kan ikke tage fridage og lade mælkeschokolade og varm kakao komme på besøg, uden der er konsekvenser.  Og vi HAR fundet ud af, at det er os selv vi pleaser ved hidtil, at have taget disse fridage og ikke været konsekvente omkring allergien… Men som sagt så mange gange før – så er det en rejse, hvor udviklingen nogle gange sker i ryk.

Så det er blevet tid til konsekvens – og det er der vi er kommet til nu! Vi har udfaset mælken i vores egen families dagligdag – og nu skal vi bare kunne være i resten af verden, uden at føle os til besvær… og nøglen er madpakker!

I fryseren ligger der mælkeproduktffri chokolademuffins, kage og boller, som er klar til næste fødselsdag eller festlig lejlighed. I skolen står der en madkasse med vingummi-poser til når der skal deles noget ud i klasse – jeg kan rapportere om at Dumleslikpinden er ultrahot ligenu. Og så generelt er der pakket lidt ekstra i tasken, når vi skal på tur ud i det blå!

Så rejsen er lang og der er op og nedture og erfaringer man må gøre sig undervejs – og man lærer hele tiden og er bare mennesker:)

(bla, bla, bla .. mælkeallergi stinker!)

MÆLKEallergi

1 jul

Når det handler om børn og mælkeudskiftere, handler det om at give børnene lukrative mælkeudskiftere, så transitionen bliver så afsavnsfri som overhovedet muligt. Vi valgte, trods tidligere nærmest 0-sukker-politik, at se stort på sukker og lade børnene drikke løs af soyacacao, spise chokoladecreme osv.

Når det er sagt er vand jo et fantastisk gode, som langt hen af vejen er et vidunderligt substitut for mælkeholdige madvarer. Her er en lille hurtig oversigt der gør det synligt, hvordan man helt overordnet kan finde udskiftere for mælken.

DET MÆLKEFRI  LIV

Mælkeallergi // listen!

26 feb

Statustid!

Det virker altså! Vi har ikke gennemimplementeret vores nye levevis uden mælk og det der ligner, men allerede nu ved de små ændringer vi har gjort, kan vi se en forskel. Der er knap så meget snot i næsen på drengen og han er faktisk lettere at få ned når han får sine hidsighedsudbrud (det kan også skyldes at drengen bevidsthedsmæssigt vokser;))

Vi har endelig fået den der henvisning til diætist og glæder os til at komme afsted. Så indtil videre har vi tyet til biblioteket og hold da op hvor er der meget at hente der!

allergibøger

Allergibøger

Så nu er udfordringen at tage alle de nye læresætninger og tømre dem fast på rygraden, så de sidder der som den naturligste ting og vi kan navigere i fødevarefarvandet.
Men hold da op der er meget udenadslære og helt ærligt … det er som at stå midt i sumpen! Jeg vil mit barn det allerallerbedste, men jeg må indrømme at jeg til tider møder en mur af afmagt, hvor jeg synes det er ret uoverskueligt at skulle lære så mange ting og at skulle se vores hverdag med et andet fortegn. Men så på den anden side – hvis det ses i perspektiv med så mange andre skæbner der har virkelige problemer, så er dette jo intet!

Så derfor har jeg nu skrevet på vores dør, hvad det er vi skal undgå. Så kigger vi på det hver dag og til sidst sidder det forhåbentlig fast som en helt naturlig ting på den der rygrad:)

Mælkelisten

Mælkelisten

Mælkeallergi // It’s not all bad

13 feb

Den første uge er ved at være gået og vi er landet lidt igen. Vi har lagt en plan! Vi udfaser i roligt tempo alle de ting der er mælk i – i det tempo substitutterne vil tillade det. Der findes nemlig substitutter for langt det meste. En anden plan er også at mødes med en diætist, som har mere viden på feltet end internettet har og som kan svare på vores spørgsmål, mens hun ser os i øjnene.

Indtil videre tager drengen det ret fint – han har både været ked af det, usikker på det og stolt over det. Men mest af alt er det også lidt spændende for ham, tror jeg.

Kløvermælk

Kløvermælk

Den første ting vi fejede ud af vores hjem, var den gode gamle forankrede minimælk. Forældrene her i huset er inkarnerede mælkedrikkere (i 80’erne kunne man faktisk kun drikke for lidt mælk – og hvis man ikke fik sin daglige liter, faldt tænderne ud og knoglerne smuldrede)

Så den store udfordring er ikke at lære børnene ikke at drikke komælk… for jeg indrømmer blankt at jeg har smuglet mælk ind i huset. For hverken mandel, ris eller soya-mælk klæder hverken mine morgenhavregryn eller min cappucino!

mælkeallergi

mælkeallergi

Men hvorom alting er – så er børnene seje. Og så er det hele jo ikke helt til hundene, for faderen har fundet sojadrik med kakao – og det passer jo megagodt til havregryn i en overgangsfase (0-sukker politikken er sat på stand-by et stykke tid:))