Tag Archives: opskrift

Grissinier

18 aug
GRISSINIER

GRISSINIER

De er så nemme at have med at gøre og de passer lige i madpakken (hvis du bager dem i den rigtige størrelse ;)). Og hvis du opbevarer dem, efter afkøling, i en kagedåse eller lign. så holder de sig sprøde i lang tid. Det er til ca. 4 plader grissinier.

De passer også godt til den lille sult med lidt tapenade, hummus, pesto eller lign.

Ingredienser:
4 dl lunken lillefinger varmt vand
25 gr. gær
5 spsk olivenolie
1 tsk salt
600 gr hvedemel
150 gr groft mel (fuldkornshvedemel, grahams el. lign.)
Sesam og birkes frø

  1. Udblød gæren i det lillefinger-lunkne vand
  2. Tilsæt olivenolie og salt og rør rundt.
  3. Tilsæt det grove mel og rør rundt.
  4. Tilsæt hvedemelet. Efterlad lidt til udrulning.
  5. Ælt min. 200 tag eller 5 min. på maskine.
  6. Lad dejen hæve tildækket i mindst 30 min. et lunt sted.
  7. Del i 4 klumper og rul ud.
  8. Strø to med sesam eller birkes og rul frøene ned i dejen.
  9. Skær som på billedet med ca. 1 cm afstand.
  10. Bag midt i ovnen ved 200 grader varmluft i 15-17 min alt efter hvordan din ovn bager.
  11. Tag dem ud og afkøl inden de lægges i kagedåse

Grissiner

Besøg også Madpakken på facebook for flere madpakkeideer 🙂

Velbekomme 🙂

Reklamer

Grove pølsehorn

16 maj

Så er det pølsehornstid – og det er groft!

pølsehorn

pølsehorn

Her er til ca. 15-20 stk med halve pølser.

4 dl lunkent vand
25 gr. gær
5 spsk olivenolie
1 tsk salt
1 spsk sukker
150 gr. fuldkorns hvedemel/grahamsmel
550 gr hvedemel

 

FREMGANGSMÅDE

  • Rør gær ud i det lillefingerlunkne vand
  • Tilsæt olie, salt og sukker
  • Rør fuldkornsmelet i og derefter hvedemelet lidt af gangen
  • Dej sammen i røremaskine i min. 5 minutter eller ælt det godt (min. 200 tag)
  • Lad dejen hæve i min. 30 min meget gerne længere
  • Rul dejen ud og i aflange baner og skær trekanter ud, som du ruller pølserne ind i
  • Bag midt i ovnen i 10-12 min. ved 200 grader – alt efter hvor hårdt din ovn bager
  • Spis dem!
Pølsehorn testet af virkeligheden

Der testes pølsehorn!

Er fryseegnet og gode til madpakken – testet af børnefamilien:)

VELBEKOMME!

Jordskokkesuppe

31 jan

Ugens suppedag – Jordskokkesuppe!!

– med purløg og rugbrødscroutoner.

Dejlig cremet suppe til store og små – og den er let at tilberede:)

Jordskokkesuppe


INGREDIENSER:

Jordskokkesuppe
300 gr. jordskokker
300 gr. kartofler
stort løg
2 fed hvidløg
1/4 L. madlavningsfløde
Hønseboullion
7 dl. – 10 dl. vand
Olivenolie
Purløg
salt & peber
Øko-citron

Rugbrødscroutoner
Ingredienser:
4 skiver rugbrød
Olivenolie
groft salt


FREMGANGSMÅDE

Suppe:
1. Skræl jordskokker og kartofler og skær dem i små stykker

2. Pil løg og hak det – knus hvidløget.

3. Svits  grøntsagerne i olivenolie uden de tager farve (ca. 4 min.)

4. Tilsæt hønseboullion – mellem 7 dl. og 10 dl. og lad det simre til grøntsagerne er godt kogte.

5. Lad suppen køle lidt af og blend den derefter. Hvis suppen er for tyk så tilsæt noget af fløden. Vær opmærksom på at holde på blenderens låg, da det ellers springer af pga. varmen.

6. Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt fløden og kog langsomt op – rør ofte, da den ellers brænder på.

7. Smag til med salt og peber og citron (ca. 1 spsk.)

8. Klip purløg og pynt på toppen af suppen.


Rugbrødscroutoner:

1.Tænd ovnen – 200 gr. varm luft

2. Skær rugbrødet i små kvadrater

3. Læg dem på bageplade med bagepapir

4. Hæld olie over og drys salt – og rod det godt rundt.

5. Bag dem i ca. 7-10 min ved 200 grader  – eller til de er sprøde (tiden afhængigt af din ovn:)

Velbekomme!!

Jordskokkesuppe