Tag Archives: pandekager

Opskrift :: Drømmepandekager

28 nov

Disse pandekager er lynhurtige at smække sammen – og så er de megasunde!
Uden sukker, mælkeprodukter og mel – en allergikers drøm .. altså pånær dem der ikke kan tåle bananer!
De kan spises med det samme, men kan i den grad også bruges til madpakken.

Sunde proteiner, sunde kulhydrater – men smager gennemsyndigt!

Drømmepandekager

Drømmepandekager

Ca. 15 stk på str. med en hånd.

Ingredienser:
2-3 æg
1,5 dl havregryn
Et drys vanillepulver
En knivspids salt
3 modne bananer

Kokosolie til stegning
Saft fra en appelsin

  1. Stavblend alle ingredienserne
  2. Steg dem på panden i kokosolie (du kan også bruge andet olie – men så går du glip af den dejlige kokossmag). Der kan være 3 stk. på panden af gangen.

Spiser du dem med det samme, smager de skønt hvis du hælder lidt friskpresset appelsin over pandekagerne.

Velbekomme 😉

Reklamer