Mælkeallergi

Flere års frustration over en evig tyk gul strøm af snot der konstant flyder ud af næseborene på vores 5-årige dreng, har fundet sig en hylde.
Da Bertram er ca. 2 1/2 år gammel har han været forkølet i meget lang tid og det udvikler sig til en forfærdelig hoste og han får astmatisk bronkitis medicin i en spacer, for at slå infektionen ned. Hosten stopper og infektionen lader til at være slået ned men vores “snotrejse” fortsætter. Den forsvinder aldrig og han bliver i vores og andres bevidsthed “drengen der er konstant forkølet”.

For et år siden tog vi til lægen igen, og fik en dialog igang omkring “snotproblemet”. Grunden til at vi blev ret insisterende, var at drengens humør svingede utroligt meget, lunten var kort, han snorkede utroligt meget og fik slet ikke den hvile han skulle. I sociale sammenhænge var snotten en hæmsko p.g.a. de mange følgevirkninger.

Det første forsøg var, at han skulle tage antihistaminer i en periode på et par måneder. Det virkede i første omgang sådan at snotmængden blev mindre – den forsvandt dog ikke. Efter sommerferien blev vi enige om at vi var nødt til at forsøge noget andet og valgte at tage forbi en øre-næse og halslæge. Der blev kigget på ørerne hvor der var væske på – så derfor skulle der lægges dræn. Hun kiggede også på polypperne, som var meget store og derfor skulle de fjernes og det ville give drengen en helt anden hverdag. Det gjorde det også i tre uger. Vores lydniveau droslede langt ned og vi ramte endelig et normalt niveau. Der var ingen hysterianfald og snorkeriet var fuldstændigt forsvundet .. helt ærligt – det var tre uger i paradis!!

Men snotten indhentede os og vi valgte at se det an til efter jul.
D. 1. januar blev vi enige om at kontakte øre-næse og halslægen igen for at få tjekket op på ham, da vi rykket helt tilbage til start (og hvor gør det ondt når man oplever sit barn mistrives)

Alt var okay …. så lægen sagde “Hmm.. har I fået ham allergitestet?” Og nej, blodprøver havde vi ikke fået taget – endnu!

Men det gjorde vi og i dag kunne vi åbne brevet der indeholdte snot-svaret!

Vores udfordring bliver nu at navigere i allergi-junglen. Drengen fik et prædikat “MÆLKEALLERGIKER”.

Man bliver jo først lidt ked indeni. For mælk har været en stor del af forældrenes liv og de første 5 år af drengens liv – og det store spørgsmål er så hvordan får vi strikket en hverdag sammen uden mælk, men hvor det ikke skal tildeles en negativ plads i vores liv. Det er nu rejsen begynder – for nu ved vi at vi kan gøre en kæmpestor forskel og gøre vores drengs liv meget bedre!

Dette vil blive mit store fokus område og jeg håber fremadrettet at kunne dele betragtninger, viden, glæder og frustrationer med jer:)

Let the journey begin!

Følg med i fanebladende – de bliver opdateret når der er nye opdagelser på rejsen:)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: